EFTERÅRET I BJERGENE BAG NICE

FIRE DAGE MED EN PERFEKT KOMBINATION AF CYKLING, KAFFE OG BISTROBESØG

SLUT SÆSONNEN AF MED EN FORLÆNGET WEEKEND I BJERGENE BAG NICE. 

Nu har du chancen for at slippe gashåndtaget, og nyde baglandet til Nice uden at skulle tænke på formkurven. Vi har igen i år sæsonafslutning i bjegene bag Nice. En perfekt kombination af cykling, hyggelige bistro og kaffestops – og mon ikke der bliver et par bjergspurter imellem også.

Kender du ikke allerede til området kan vi fortælle dig, at det er et fantastisk terræn til at træne bjergkørsel og nyde omgivelserne. Naturen er smuk, vejene og asfalten er gode og stigningerne er verdensklasse. Vi har siden vores start afviklet mange ture i dette område, og det er helt klart blandt vores favoritter.

FIRE DAGE KUNNE SE SÅDAN UD
Vi bor i bjergene ved Pont du Loup ca. 40 min fra Nice lufthavn. Hotellet er familiedrevet og vi har kendt familien i mange år. Morgenmaden står klar fra klokken 7.30 og ca to timer senere er vi ude i landskabet. Vi ruller somregl afsted i to grupper alt efter niveau – ønsker man at skifte hold er chancen der igen til frokost. Vi prioterer en god lokal frokost og allerhelst ved de familiedrevne steder i bjergene. Fra frokosten starter vi roligt ud og har gerne en 2-3 timer mere på rammen inden vi er tilbage på hotellets terrasse. Her er mulighed for få restitueret med en øl, vin eller måske massage.

Middagen spiser vi i hotellets restaurant hvor der hver aften serveres 3 retter, klassisk fransk køkken. Sammen med desserten får du morgendagen etape-kort. Vi tilpasser altid ruterne så de passer til gruppens ambitioner/niveau. Derfor er denne illustration også kun et eksempel på hvordan dagene kunne se ud

EN KOMBINATION AF MAD, TRÆNING OG KAFFE

Området er et fantastisk sted at træne. Stigningerne er gode og svinger fra 5-8% i snit. Der er masser af muligheder for at køre både kategori 1- og 2 stigninger. Og netop derfor er der udfordringer for alle niveauer. I dette program kommer vi gennem en masse hyggelige bjergbyer, hvor vi på udvalgte steder stopper til en espresso eller frokost.

Ruterne og dagsprogrammet bliver sat når vi kender gruppen og dagsformen. Men vi er altid to guider på turene således at vi kan – hvis det bliver nødvendigt – køre i to grupper.

Ligeledes vil der være opsamlig på toppen, og skulle man være på toppen før de andre kan man rulle til bagtroppen og tag et par extra højdemeter.

Vi overnatter på et hyggeligt familiehotel der ligger perfekt i forhold til ruterne i området. Her er en autentisk og fransk stemning, hvor vi hver aften spiser 3 retters menu i restauranten. Fransk charme i verdensklasse

DET SIGER VORES GÆSTER OM NICE

Det var 4 dage hvor man kunne læne sig tilbage og nyde at alt klappede, nyde vejret og den gode mad, det smukke landskab, ruterne, nyde at der var fokus på cykling men at resten var på samme høje niveau. Når alt klapper kan man nå meget på 4 dage. Suverænt.

Rasmus Winther Jensen

Det var langt bedre end jeg havde regnet med, selvom jeg havde høje forventninger. Logistikken spillede 100%, hotellet var virkelig hyggeligt, ruterne var perfekte og gav alle mulighed for at blive udfordret på deres niveau og guiderne var fremragende.

Jan Gloggengieser Gam

Er netop hjemvendt fra en 4-dages tur til Nice med Optour. Fuldstændig fantastisk oplevelse. Alt klappede, indkvartering og forplejning var i top, ruterne perfekte og stemningen var god. Der blev udvist god service fra guiderne og ruter/gruppeinddeling kunne tilpasses efter rytternes evner. Stor tak herfra, og jeg håber at komme med igen.

Jakob Kjær-andersen

PRIS OG TILMELDING

HVAD ER INKLUDERET?

  • Direkte fly T/R.
  • Transfer fra lufthavn til hotel T/R.
  • 3 overnatninger på et 3* hotel
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad, 3 retters menu).
  • Aflåst cykel opbevaringsrum.
  • Guider med på hele turen også cykelturerne om dagen.
  • Briefing hver aften om morgendagens strabadser og vejr.
  • Kort med de kørte ruter
  • Mekaniker

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

  • Frokost på lokale bistros.
  • Drikkevarer.
  • Cykelkuffert med i flyveren
    (vi ordner det gerne for dig til faktisk omkostning 1.000 DKK T/R).
  • Leje af Storck Racercykel.
  • Massage

DATO FOR 2019
Dato kommer

PRIS 6.500,- pr. person i delt dobbeltværelse
1500,- tillæg for enkelværelse (begrænset antal)

 

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere