SPORTFUL DOLOMITI RACE

INTENST BJERGLØB I DOLOMITTERNE.FIRE BJERGPAS OG MERE END 70 KM STIGNINGER

Gennem vores nære forbindelser til Sportful har vi fået 40 pladser til Dolomiti Race 2019. Det betyder at vi kan præsentere en eksklusiv tur for medlemmerne af Virtu Business Club. 

Sportful Dolomiti Race er kendt for at være et af de hårdeste og smukkeste Granfondo-løb i Europa. Med sine 200 km og næsten 5000 højdemeter på den lange rute, er udfordringen at måle med La Marmotte og Granfondo Stelvio.

Rutens sidste stigning Croce d’Aune er etapemål for Giro D’Italias næstsidste etape i år, og løbsruten er næsten identisk med etapen de kører i Giroen. Det var også der Tullio Campagnolo fik ideen til sit første patent, quick releasen, hvorpå han etablerede det navnkundige brand. Der står ligeledes en skulptur af Tullio på bjerget.

I dagene op til løbet har vi fundet nogle spændende ruter, ligesom vi forventer at kunne besøge Sportful fabrikken en af dagene inden løbet.

SPORTFUL DOLOMITI RACE HAR TO RUTER
Den lange er på  205 km og 4.800 Højdemeter, og den
mellemlange er på 133 km og 3.000 Højdemeter

 

ALPEHOTEL MED HALVPENSION
Vi skal bo på det trestjernede Hotel Castel Pietra, som ligger ved foden af Passo Rolle. Det er ikke langt fra start- og målbyen Feltre. Hotellet er et klassisk familiehotel i bedste alpestil med udskårede træmøbler og ternede duge. Hotellet er kendt for sin gode service og en solid morgenbuffet.

PROGRAM FOR DAGENE I DOLOMITTERNE 12-17 JUNI

Vi har tilrettelagt programmet, så du får rig mulighed for at opleve de smukke Dolimitter, som er på UNECOs verdensarvsliste. Du får samtidig mulighed for at finde bjergbenene og teste nogle af de stigninger, du også møder i Gran Fondoen. Alle dage i godt og kyndigt selskab med Virtu Business Club’s to managers Michael Reihs og Claus Michael Møller. Der bliver muligheder for at regulere distancerne, så du ikke er for træt inden løbsdagen.

Om aftenen er der rig mulighed for at netværke, ligesom vi også har planlagt et spændende besøg hos holdets trøjesponsor og netværkets leverandør, Sportful.

ONSDAG 12. JUNI
Du kan tjekke ind på hotellet fra kl. 12.00. Herefter samles cykler og vi koordinerer et par korte ture ud i landskabet efter frokost, for dem der er ankommet.

TORSDAG 13. JUNI
Morgenmad og afgang kl. 09:30. Vi cykler ca. 4 timer. Herefter fælles hygge og aftensmad.

 

 

 

FREDAG 14. JUNI
Morgenmad og afgang kl. 09:30. Vi rekogniserer et par af de stigninger, som vi skal cykle søndag. Der bliver mulighed for “kun” at cykle halvdelen af dagens rute, hvis du vil spare kræfterne til løbsdagen. Ruterne bliver tilgængelige på Strava inden turen.

LØRDAG 15. JUNI
Vi ruller en kort tur uden for mange højdemetre, hvis du da ikke foretrækker lidt afslapning inden morgendagens udfordringer. Du skal selv hente dit nummer ved løbsområdet i løbet af lørdagen. Der vil være løbsbriefing og gode fif til dagen efter aftensmaden.

SØNDAG 16. JUNI
Løbsstart fra Feltre. Tidspunkter og planer kommer senere. Om aften fejrer vi vores bedrifter i hotellets restaurant. Der vil være præmier til udvalgte og særligt gode præstationer.

MANDAG 17. JUNI
Afrejse. Vi tjekker ud kl. 11. Har du lyst til at rulle en tur inden afgang, er der mulighed for, at vi holder et par af værelserne, så du kan komme i bad inden afgang.

PRIS OG TILMELDING (KØR SELV)

BEMÆRK AT DENNE TUR ER UDEN FLYBILLET

HVAD ER INKLUDERET?

  • 5 overnatninger på hotel ***Hotel Castel Pietra
  • Adgang til wellness center
  • Morgenmadsbuffet & aftensmad (3 retter)
  • Aflåst cykelopbevaringsrum
  • Startnummer til Sportful Dolomiti Race 2019
  • Guides med på hele turen
  • Briefing hver aften om morgendagens tur
  • Musette service
  • Tøjvask fra dag til dag
  • Sportful jersey
  • Besøg på Sportfulfabrikken (ikke fastlagt endnu)

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

  • Frokost i terrænet
  • Drikkevarer
  • Evt. cykelleje

DATO
12-17 Juni.

PRIS: 5.500,- pr. person i delt dobbeltværelse
1.950,- tillæg for enkelværelse (begrænset antal)

 

TILMELDING

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere