Når vi modtager din tilmelding vil du pr. mail blive bedt om at overføre depositum på kr. 1.500,-

Tilmeldingen er først gyldig og bindende, når depositum er modtaget. Du modtager naturligvis en bekræftelse, når vi har registreret dit beløb.

Ca. 7 uger før turens afrejse udsendes et info-brev, der indeholder praktiske oplysninger vedrørende rejsen samt opkrævningen af restbeløbet.

Indbetales restbeløbet ikke rettidigt, kan OPTOUR betragte rejsen som afbestilt.

Har man overført depositum og herefter melder afbud er dette beløb tabt. Melder man afbud efter man har overført restbeløbet forbeholde OPTOUR sig ret til at beholde hele rejsens pris.

OPTOUR forbeholder sig ligeledes ret til at aflyse rejsen, hvis der ikke opnås tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Ved aflysning vil der omgående og senest 40 dage før afrejsen blive givet skriftlig besked herom samt fuld tilbagebetaling af indbetalt rejsebeløb.

Hvis pas ikke er i orden og gyldige, hvis rejsedeltageren ikke møder op på angivet tid og sted ved rejsens begyndelse i lufthavnen, kan rejsedeltageren ikke få rejsens pris refunderet. Har rejsedeltageren ikke oplyst korrekt navn ved tilmeldingen og bliver afvist i lufthavnen som følge heraf, hæfter rejsedeltageren selv for en ny fly-billet.

OPTOUR forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i rejseprogrammet, herunder anvendelse af andre hoteller og transportmuligheder. Ændringer berettiger ikke til kompensation.

Såfremt der opstår force majeure, herunder krig, krigsfare, borgerlige uroligheder, strejke, lockout, naturkatastrofer, epidemier, økonomiske krak m.v., der forhindrer den planlagt rejse, forbeholder OPTOUR sig ret til at kræve allerede afholdte udgifter dækket af rejsedeltagerne. Såfremt sådanne forhold indtræffer på en påbegyndt rejse, må rejsedeltageren selv dække de allerede afholdte udgifter samt udgifter til ophold, hjemtransport m.v.

Evt. reklamationer under en rejse skal straks fremsættes overfor OPTURS personale på rejsen. Reklamationer skal straks efter rejsen sendes skriftligt og være OPTOUR i hænde senest 7 dage efter hjemkomst.

Bagageansvar: Det er rejsedeltagerens eget ansvar, at bagagen bliver tjekket ind i lufthavnen. Evt. beskadiget bagage erstattes ikke. Evt. beskadiget cykel under transporten eller på selv cykelturen erstattes ikke af OPTOUR, ej heller tyveri af cykel eller bagage. Der henvises til rejsedeltagerens eget forsikringsselskab.

Der er i rejsens pris ikke inkluderet afbestillings- og rejseforsikring. Dette kan tegnes gennem f.eks. Europæiske Rejseforsikring.

OPTOUR er medlem af rejsegarantifonden nr. 2645