Du elsker landevejscykling. De store Gran Fondo-klassikere. Stigningerne. Både dem inden for kategori og dem uden for. Det samme gør vi. Vi deler passionen. Og hvad angår ruterne, de lokale bistros og espresso-baren, så ved vi, hvor de bedste gemmer sig.
 

PASSIONEN FOR CYKLING

Vi cykler hver sommer klassiske etapeløb som fx. La Marmotte, Stelvio, L'etape du tour osv. Fælles for dem er bjergene, hvilke også danner grundlag for mange af vores cykelrejser. En stor del af vores træning frem til de løb foregår i bjergene omkring Nice.

Området er fantastisk og byder på mange muligheder. Det er de ruter og omgivelser, vi ønsker at udbrede. Vi mødte hinanden for nogle år siden på en cykeltur fra København til Paris, og siden har vi været besat af at cykle i bjerge og prøve kræfter med mange forskellige klassiske bjerge. Alpe d’huez, Col du Galibier, Col du Glandon, Col du Télégraphe, Tourmalet, Hautacam osv.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM


LIDT OM OS

Mikkel Würtz
Mikkel har de sidste 8 år cyklet Nice og baglandet tyndt og kender enhver flække og bistro i området. Derudover deltager han også hvert år i et par af de store Gran fondos - La marmotte, Stelvio, L'etape du tour mm. Mikkel  står desuden for planlægning af ruter, guides og cykler selv med på de fleste ture.

Michael Benzon
Michael har den store passion for at besejre klassiske bjerge-stigninger, men også at slappe af på toppen og især hvis der er en espresso i sigte. Michael holder styr på hele bag-kontoret og vil også være den primære kontakt frem til rejsens afvikling.